Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert: Rachmaninovs 2. klaverkoncert

Dato
Søndag d. 3. oktober 2021, Kl. 15:00 til kl. 17:00
Sted
Lundehus Kirke, Strødamvej 1, 2100 København Ø
Medvirkende
Kammerkoret Musica og pianist Elena Koukhar
Pris
gratis

LUNDEHUS KIRKE

Rachmaninovs klaverkoncert nr. 2 blev komponeret mellem 1900 og 1901 og beskrives ofte som den største klaverkoncert, der nogensinde er skrevet.

Efter den katastrofale premiere af Rachmaninovs symfoni nr. 1 i 1897 faldt komponisten i en dyb depression og fik en alvorlig skriveblokering. Rachmanninov blev behandlet af hypnotisør Nikolaj Dahl, hvilken han dedicerede værket. Heldigvis markerede kompositionen af hans klaverkoncert nr. 2 hans fulde tilbagekomst som succesfuld komponist. Hver mindeværdig frase, hævende cellolinie og vægtig klaverakkord er smukt placeret til at skabe et musikalsk mesterværk, og Rachmaninov havde uden tvivl et hit på sine hænder.

Rachmanninovs 2. klaverkoncert opføres af pianist Elena Koukhar og Kammerorkesteret Musica under ledelse af Filipe Carvalheiro. Til koncerten bliver der også spillet Wagners Siegfried - idyl.

Kammerorkestret Musica

Kammerorkestret Musica er et nyt kammerorkester baseret i København. Ideen er at skabe et orkester for konservatorie- og MGK-studerende, konservatorieuddannede musiklærere og meget dygtige amatører. Orkestrets faste dirigent er Filipe Carvalheiro.

Elena Koukhar, klaver

Elena Koukhar tog diplomeksamen som pianist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2004, hvor hun havde professor José Ribera og docent Amalie Malling som lærere. På Musikkonservatoriet medvirkede hun i adskillige officielle koncerter, både som solist og kammermusiker. Elena har bl.andet optrådt i Odd Fellow Palæet, Tivolis Koncertsal og i Radiohuset.

Elena tog også kandidateksamen i kirkemusik (orgel) ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos docent Hans Ole Thers og professor Bine Bryndorf. Elena Koukhar har givet solokoncerter i Danmark, Frankrig, Rusland, Israel, Tjekkiet og Schweiz, og er for tiden ansat som organist ved Dråby/Gerlev kirker i Jægerspris.

Filipe Carvalheiro

Filipe Carvalheiro er født i Portugal i 1967 og er uddannet i direktion fra musikkonservatoriet i Lissabon og College-Conservatory of Music i Cincinnati, USA. Han har endvidere studeret direktion hos Donato Renzetti og Jorma Panula samt komposition hos Emmanuel Nunes og Karlheinz Stockhausen. Filipe Carvalheiro har bl.a. været ansat på Teatro Nacional de S. Carlos (Lissabons opera), hvor han stod for udvikling og planlægning af koncerter samt fungerede som orkesterdirigent, og i Danmark har han dirigeret operakoret ved Det Kongelige Teaters opsætning af “Madame Butterfly” samt stået i spidsen for koret i opera Hedeland. Filipe har været fast dirigent for Kammerkoret Musica siden august 2009. Hans professionalisme og dybe musikalske forståelse udfordrer og udvikler til stadighed Musica, og korprøverne er på en og samme tidkrævende, afslappede og humoristiske. Filipe fik prisen for “bedste dirigent” ved både den internationale korkonkurrence “Canta al Mar” i Barcelona 2015 og “Per Musicam ad Astra” i Torun 2013 i Polen sammen med kammerkoret Musica.

Der er gratis adgang til koncerten