
Sognepræst Louise Britze viser vej ind i Johnny Cash's musik. Johnny Cash, med tilnavnet "The man in black", var en stemme for alle udsatte. Han befandt sig i perioder med misbrug selv på kanten af loven og spillede flere koncerter i fængsler. Alt med udgangspunkt i sin kristne tro. Hvad fortæller det os om frihed og fangenskab?
Om debatkredsen:
Debatkredsen er et forum for samtaler om vores liv og det, vi fylder i dem. I en god og åben atmosfære taler vi om emner, der ligger os på sinde. Det kan være i det nære, om familie-relationer og tab, eller i det store perspektiv med emner om klima, natursyn eller ulighed. Ofte tages der udgangspunkt i en film, en artikel eller et stykke musik.
Alle er velkomne, også selv om man ikke før har deltaget i debatkredsen. Tilmelding til Julie Damlund, jbd@km.dk