Brød, vin og en lille smule sprit

Udgivet af Julie Damlund, lør d. 20. jun 2020, kl. 15:44
Nyheder
Nadver i coronaens tid
Ånd og krop

Når et barn bæres til dåben siger vi at vandet er det synlige tegn på Ånden. Sådan er der i gudstjenesten altid en forbindelse mellem det usynlige og det som vi kan mærke og tage til os med sanserne. Denne forbindelse befinder sig helt inde ved kernen af kristendommen og troen på at Gud blev menneske, da Jesus blev født julenat. 

Et måltid mad

I forhold til nadveren kommer sammenhængen til udtryk ved at vi faktisk spiser og drikker. Det er ikke et symbolsk eller et åndeligt måltid, men virkelig føde, vi tager til os, og når vi modtager det i tro, er det virkelig Kristus selv, som gør sig til ét med os i nadverens måltid.

Derfor har der været enighed blandt præsterne i Lundehus og Taksigelseskirken om, at altergang ikke kunne være del af vores onlinegudstjenester og øvrige digitale tilbud mens kirkerne var lukkede. Alle kvaliteter til trods, så er der – det siger sig selv – ikke noget fysisk nærvær i en digital gudstjeneste og man kan ikke tage imod brød eller vin gennem en skærm.

Coronanadver

Disse overvejelser har skærpet vores opmærksomhed i forhold til at fejre nadver nu, hvor vi må holde gudstjenester, men skal sørge for at følge alle retningslinjer, så alle kan være trygge ved at deltage. 

Det har været vigtigt for os at betone nadverens fællesskab. I nadveren går deltagerne til bords sammen. Derfor har vi fastholdt at altergæsterne så vidt muligt knæler ned for at modtage vin og brød. Vi sikrer afstanden ved at fordele gæsterne i flere ”hold”, eller ”borde”, som man kalder det. De afmærkede pladser er målt op så afstanden sikres. Og dem, der af helbredsmæssige årsager ikke kan knæle, står så tilsvarende ved afmærkningen. For at undgå smittespredning tager man selv sit bæger fra det bord, man passerer på vej op til alteret. Når man går ned igen sætter man tilsvarende det brugte bæger på et andet bord, stillet frem til formålet. Vi henstiller til, at alle husker at holde afstand også på vej til og fra nadverbordet.

At give og at få.

Et andet vigtigt punkt har været det modtagende element. At brødet og vinen rækkes frem og der tages imod. Derfor uddeles oblaterne ved hjælp af en tang, og lægges på den fremstrakte flade hånd, så berøring undgås. Vinen uddeles som før, dog med ekstra påpasselighed i forhold til afstand.

For særligt sårbare vil det være muligt at anrette brød og vin, hvorefter præsten træder tilbage således at der kan holdes ekstra god afstand. Hvis man ønsker at modtage nadveren på denne måde, skal kirketjeneren blot gøres opmærksom på det inden gudstjenestens begyndelse. 

Nadver uden forskel

Den store gevinst ved at fastholde at nadveren er bundet til det fysiske fællesskab er, at nadveren ikke kræver en bestemt følelse eller forståelse hos den, der deltager. Nadverens virkning ligger ikke i den enkeltes forstand eller følelser. Den er virkelig for alle, der hører indbydelsen og reagerer på den – troen giver Gud som gave. Den der knæler ned, rækker hånden frem og tager imod får virkelig del i Kristus og hans forsoning. Så enkelt er det.