Hvad hjertet er fuldt af...

Udgivet af Julie Damlund, ons d. 13. maj 2020, kl. 12:25
Dagens ord

For år tilbage skulle jeg lave et bønnetræ med et hold minikonfirmander. Det var et lille hold, og vi fik talt om en del i forbindelse med vores ugentlige møder. Som så ofte med børn i den alder, 8-9 år, gik de til opgaven med stor alvor. Der var dog særlig ét "blad", der gjorde indtryk. Et af børnene begyndte sin bøn med et ønske om at hendes far ikke var død og gik derefter videre med sit største julegaveønske: En hamster. Hvad hjertet er fuldt af, siger man jo, og det er netop sådan bønnen er. Alt hvad vi har på hjerte kan vi tage med i vores bønner, stort som småt. Fordi selve det at tage det hele med, udtrykker tro på og tillid til at vores Far i himlen ved hvad vi trænger til, allerede før vi beder om det.

Samtidig siger Jesus et sted, at man ikke behøver ”lade munden løbe”. Det gælder ikke om at hitte på flotte ord og lange tirader. Gud kender allerede vores hjertes længsel. Et Fadervor er alt nok. Eller en enkelt sætning fuld af tillid og fortrøstning: ”Alt er godt”.

Den bøn, der måske ligger hjertet nærmest er forbønnen; det at bede for alle dem, man har kær. At bede for familie, venner, forældre, og ægtefælle er at tage sine medmennesker med ind i sin tro på Guds omsorg. På den måde er en forbøn næsten som en velsignelse; en hidkaldelse af Guds kærlighed over de mennesker, man er tæt på.

Ofte begynder eller slutter en bøn med tak. Fordi takken udtrykker at livet er givet os. Udtrykker at vores livsverden og vores glæde ikke er noget, vi henter i os selv. Og dermed udtrykker takken også troen på Guds omsorg for sine menneskebørn.

At sige tak betyder at man ved af, at have fået noget. Derfor er der også grund til at sige stor tak for de tanker og bønner, som I, der kom forbi, har delt med os. Vi holder fysisk afstand, men bønnerne bringer os nær. Tak.

Julie Damlund