Salmens tonestige

Udgivet af Julie Damlund, tor d. 7. maj 2020, kl. 00:56
Dagens ord

I Danmark er vi med rette stolte af H.C. Andersen, Kierkegaard, Niels Bohr, Karen Blixen og alle de andre store ånder, som har sat vores lille land på verdenskortet. 

En enkelt verdensstjerne er dog temmelig upåagtet, nemlig Dietrich Buxtehude, som levede fra o. 1637 til o. 1707. En af grundene til at han ikke er så kendt herhjemme er måske at han var lige så meget tysker, som dansker, og levede hovedparten af sit voksne liv i Lübeck i Tyskland. Ikke desto mindre blev han født i Danmark, og i breve kan man se at han som barn og ung skriver med sin far på dansk. Faren var organist og den lille Dietrich, fulgte i hans fodspor. Først som organist i Mariakirken i Helsingborg, derefter i Mariakirken i Helsignør, hvor dele af det orgel, Buxtehude spillede på, stadig kan ses og høres i kirkens nuværende orgel.

Hvad var det så, Buxtehude kunne? Hvad var det, som fik Bach til at gå på sine fødder de 400 kilometer fra Arnstadt til Lübeck for at lære af mesteren, hvorefter han blev hængende langt ud over den tid, han havde fået orlov?

Buxtehude kunne naturligvis mange ting. Men hans orgelkoraler er noget helt særligt. En orgelkoral er en musikalsk bearbejdning af en salmemelodi. Man kan sige at det er en fortolkning af en salme, men uden ord. I stedet belyses melodien af de omkringliggende stemmer og udsmykkes med forsiringer, triller og små variationer. Alt sammen for al løfte sjælen og musikken ind i det inderste og op mod det højeste. Grundtvig taler om Guds engle, der vandrer op og ned på salmens tonestige. Billedet stammerfra fortællingen om Jakob, der i drømme ser lige ind i Guds himmel. For Grundtvig er der ingen tvivl: Forbindelsen til det himmelske skabes af salmesangen. Jeg tror Buxtehude ville være enig, hør bare salmen Nu bede vi den Helligånd udsmykket med toneranker af en anden verden.

Organist Kirstin Bohn Christiansen spiller:

Nu bede viden Helligånd