En lærke letted: Fra forårssang til frihedssalme

Udgivet af Louise Sihm Knudsen, tir d. 5. maj 2020, kl. 07:00
Dagens ord

Fra forårssang til frihedssalme.

Af: Louise Sihm Knudsen

I anledning af 75-året for Danmarks befrielse kan du nederst læse - eller synge - Mads Nielsens sang: ”En lærke letted”.

Mads Nielsen, der levede fra 1879 til 1958 og var apoteker i Kolding fra 1943-1953, skrev sangen i 1945 på opfordring af den kristne spejderbevægelse KFUM. Efterfølgende blev den trykt i Kolding Folkeblad under titlen ”Danmark Frit”.

Allerede på det tidspunkt havde han skrevet en del andre digte og sange, der blev brugt i den kristne ungdomsbevægelse.

Sangen har 4 strofer. I de 2 første beskrives glæden ved befrielsen med en boblende begejstring og inddrager lærken som forårssymbol. Versene emmer af lyd og farver.

I 3. eftertænksomme strofe mindes besættelsestidens ofre; De mennesker, der faldt for Danmarks frihed.

Og i den sidste strofe takkes Gud for den genvundne frihed.

Modsat de foregående 3 strofer slutter sangen ikke med refrænet ”det var forår og Danmark frit”, men derimod med en bøn til Vorherre om at velsigne det frie Danmark ”fra sund til klit”.

Det er tydeligt, at besættelsestiden ses ud fra en kristen livstolkning, hvilket også ligger helt i tråd med sangens oprindelse i KFUM, som jo bygger på et kristent fundament. Helt konkret var det bevægelsens oprindelige formål i 1916 at ”udbrede Guds rige blandt drenge”.  

Jo – sangen om foråret ender nærmest med at blive en salme om frihed:

 

1. En lærke letted, og tusind fulgte, og straks var luften et væld af sang. De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit.

2. Det var en morgen som tusind andre og ingen morgen i tusind år, da Danmark vågned med klare øjne til glædestimer og frimandskår, og landet lyste fra sund til klit, for det var forår og Danmark frit.

3. Vi mindes stille de tapre døde, hvis navne lever i Danmarks navn, og takken søger til dem, der segned', og dem, der sidder med tunge savn. Gud trøste dem, der har lidt og stridt, til det blev forår og Danmark frit.

4. Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjerternes tak i møde, vor skæbne er i din stærke hånd. Nu er det forår og Danmark frit. Velsign det, Herre, fra sund til klit.