Digt af Petrarca

Udgivet af Lars Petersen, lør d. 18. apr 2020, kl. 09:05
Dagens ord

Sonet XXXVI

Hvis blot jeg troede døden kunne fri mig
fra det at knuses under elskovstanker,
så havde disse hænder tømret planker
om disse trætte lemmer, byrden i mig;

men den passage dette ville gi mig, 
gik kun fra krig til strid, fra kny til anker,
på denne side af passets snævre skranker,
må jeg, ak, halvt forbli og halvt begi mig.

Nu er det tid at Amor tar og spænder
sin buestreng med pil til sidste prøve,
så rød af bad i andres blod den brænder.

Det ber jeg Amor om, og ham den døve
som lod mig stå med farven fra hans hænder,
men kalder ikke, synes stadig at tøve.


Francesco Petrarca (1304-1374)
CANZONIERE eller Sangens Bog