Hilsen til alle, der savner nadverens fællesskab

Udgivet af Julie Damlund, man d. 13. apr 2020, kl. 23:45
Retningslinjer

Her kommer en lille videohilsen før påske fra mig, Julie Damlund, til alle jer, der savner gudstjenestens og nadverens fællesskab.

Se video - klik her

Nu hvor denne her mærkelige undtagelsestilstand har stået på så længe, så har vi nok også alle sammen fundet ud af, at meget kan skærmen klare, men nærvær er det altså ikke. Det er helt andet at se hinanden og være sammen, og være virkeligt til stede sammen. Og sådan er det også med nadveren. Det kan måske trøste at tage brød og vin frem hjemme foran skærmen eller radioen, men det er ikke en nadver. For at fejre rigtig nadver, så skal brød og vin indstiftes, og ordet, der indstifter skal være det levende ord, som er til stede sammen med brødet og vinen.

Heldigvis er der så meget andet, man kan gøre. Anden påskedag hører vi – nogle gange – fortællingen om vandringen til Emmaus. De to disciple, der går sammen med Jesus uden at kende ham. Men da de sætter sig for at spise sammen, og de drikker vinen, og Jesus bryder brødet, så ser de at det er den opstandne Jesus. Det måltid de tre har sammen, er ikke en nadver, men det er et Kristi måltid. Det er et kærlighedsmåltid; det er et agapemåltid. De var netop to – disciple – og tre, med den opstandne Kristus. Og sådan står det jo, at ”hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, der er jeg selv til stede”. Så hvis du kan sidde med en nabo hen over opgangen, eller nede i haven; drikke et glas vin og dele noget brød, ja, så kan det blive et kærlighedsmåltid; et fællesskabsmåltid indtil vi igen kan fejre nadver.

God påske!