Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Efter Luther

Efter Luther
Udgivet af Julie Damlund, man d. 13. jun 2022, kl. 12:04
Dagens ord

For fem år siden fejrede vi 500-året for reformationens begyndelse. Helt præcist 500-året for Luthers 95 teser. Et debatindlæg vendt mod 1500-tallets kirke forfattet af munken Martin Luther.

Nu ønsker en gruppe præster og teologer at gøre Luther kunsten efter. Med et kampskrift ønsker de at slå til lyd for en grundlæggende forandring af folkekirken. Folkekirken efter Luther. Forfatterne ønsker Luther og det lutherske fjernet fra folkekirkens bekendelsesgrundlag. De mener at Luthers tanker hører en anden tid til og står i vejen for at vi præster kan forkynde evangeliet tidssvarende og relevant.

Dengang som nu er den en gave når nogen har mod og vilje til at begynde en debat som udfordrer gamle og vedtagne sandheder. Hurra og tak for det!

Mit eget livtag med Luther begyndte da jeg var 13 år gik til konfirmationsforberedelse. Præsten talte meget om Luther og brugte mange af de lutherske slagord. Samtidig stod han for en kristendom, som lå meget langt fra det, jeg kendte. F.eks. var han med til at føre en kampagne imod Dansk Flygtningehjælp og deres landsindsamling. Der blev indrykket helsides annoncer i avisen med overskriften ”Nej, ikke en krone!” og kampagnen skabte stort røre dengang i midten af 80’erne. Jeg var én af de mange, der ikke forstod, hvordan man som præst kunne føre kampagne imod at hjælpe folk i nød.

Der kunne historien jo sådan set godt have sluttet. Jeg kunne have afskrevet Luther på baggrund af det, jeg hørte i konfirmandstuen og fra prædikestolen. Men det virkede modsat. Jeg fik trang til at sætte mig dybere ind i både Luther og kristendommen. Hang det virkelig sådan sammen, som min konfirmationspræst sagde? Jeg søgte svar alle mulige steder, også i Luthers egne skrifter. Efterhånden tog jeg Luthers teologi til mig, uden om den fortolkning, jeg var blevet udsat for som teenager. Og mit speciale fra universitet var på mange måde det voksne udtryk for den modstand, jeg per instinkt havde følt som trettenårig.

Der er nok at tale om. Kan mennesket virkelig ikke selv gøre noget for at nærme sig Gud? Er der virkelig nogen, som går fortabt? Hvad står der i ”Den augsburgske bekendelse”, og hvad kommer det os ved i dag?

Hvis du kunne tænke dig at deltage i en studiekreds om emnet, så skriv til mig på jbd@km.dk

NB! Studiekredsen bliver kun oprettet, hvis der er nok tilmeldinger.

På billedet ses døren til slotskirken i Wittenberg, hvor Luther angivelig slog sit debatindlæg op dengang i 1517.